Epilepsi
Epilepsi er et neurologisk fænomen, en forstyrrelse i hjernen, som bevirker, at man ind imellem mister kontrollen over hele eller dele af sin krop og/eller bevidsthed. Anfaldene opstår på grund af en pludselig, forbigående forstyrrelse i en større eller mindre del af hjernens celler.
Næst efter hovedpine, er epilepsi den hyppigste, neurologiske lidelse. I løbet af livet, vil 1 ud af 10 personer have haft et krampe-anfald. I alle udviklede lande rammer epilepsi mellem 0,7 og 1 procent af befolkningen svarende til ca. 50.000 mennesker i Danmark. I udviklingslandene rammes 4-5 gange så mange, primært på grund af de hyppigere infektioner i hjernen. Der er ca. 40 millioner mennesker på verdensplan, som har epilepsi.
Alle kan få et krampeanfald
En del personer kommer ud for at få et enkelt krampeanfald på et eller andet tidspunkt i livet. Det kan f.eks. skyldes udtalt fysisk eller psykisk stress eller søvnmangel. Nogle tåler udpræget stress uden at få anfald, hvorimod andre ikke tåler så meget, før der kommer et krampeanfald. Her taler man om, at krampetærsklen overskrides. Denne tærskel er forskellig fra person til person, formentlig betinget af arvelige faktorer. Krampetærsklen kan dermed overskrides hos alle mennesker, hvis de belastes tilstrækkeligt. Men, for at begynde at overveje diagnosen epilepsi, skal der minimum have været to uprovokerede anfald.
Det første trin i udredningen af et muligt epileptisk anfald er derfor en udredning med henblik på, om der foreligger en akut behandlingskrævende sygdom. Først når dette er udelukket, kan man koncentrere sig om selve epilepsiudredningen.
Epilepsi i alle aldre
Epilepsi kan opstå i alle aldre, men den er hyppigst hos børn op til 15-års alderen samt hos voksne over 65 år. Nogle fødes med epilepsien og andre får den på et senere tidspunkt i livet. Dermed kan epilepsi både være noget, man har i en afgrænset periode eller det kan være noget, man har hele livet. Det er vigtigt, at man ikke betragter mennesker med epilepsi som en ensartet gruppe af mennesker med psykiske problemer, dårlig begavelse og generelt værende ustabile. Epilepsi kan forekomme hos alle, lige fra normalt udviklede til stærkt udviklingshæmmede.
Myter om epilepsi
Man har kendt til epilepsi helt tilbage fra før Kristi tid. Op igennem tiden har epilepsi været forbundet med diverse myter om årsager og behandling. Det har været betragtet som alt - lige fra djævlebesættelse, psykiatrisk lidelse, gudernes straf, hellig syge, månesyge til ligfald.
Den dag i dag er det desværre stadig sådan, at der eksisterer myter om epilepsi, hvilket bevirker, at uvidenhed om sygdommen og dens konsekvenser er medvirkende til, at mennesker med epilepsi ikke får den støtte og hjælp fra deres omgivelser, som de har behov for.
Det at have et epileptisk anfald er forbundet med en følelsen af kontroltab, og følelsen af manglende kontrol er tæt forbundet med en forringet livskvalitet for den, der har epilepsien. Det er vigtigt at forstå, at epilepsi er en fysisk og ikke en psykisk lidelse.
Klassifikation af epileptiske anfald
Ifølge The International League Against Epilepsy inddeles epileptiske anfald ud fra kliniske symptomer og EEG-fund i to hovedgrupper:
Der findes også uklassificerbare anfald, som ikke med rimelig sikkerhed kan indplaceres i de ovennævnte kategorier.
Mere viden
- Læs mere om årsager til epilepsi.
- Læs oversigtsartiklen "Hyppigheden af epilepsi i Danmark", Jacob Christensen, afdelingslæge ved Neurologisk Afdeling, Århus Universitetshospital.
