Status Epilepticus

Ved status epilepticus forstås en tilstand, hvor anfaldet ikke (som sædvanligt) ophører spontant, men fortsætter så længe, at der opstår alvorlig fare for patientens liv eller for blivende hjerneskader.

I henhold til international definition taler man om status efter 30 minutters uafbrudt anfaldsaktivitet eller gentagne anfald uden, at patienten kommer til bevidsthed imellem de enkelte anfald. Denne tidsgrænse er fastlagt, da uoprettelige skader på centralnervesystemet kan ses fra dette tidspunkt.

Man behøver ikke have epilepsi for at få status epilepticus. Status epilepticus er i mange tilfælde det første tegn på hjerneblødninger, blodpropper eller svulster i hjernen. Men epilepsi er dog den største enkeltstående risikofaktor for status epilepticus. Enhver anfaldstype kan udvikle sig til status epilepticus. Der skelnes mellem: Konvulsiv status og Non-konvulsiv status.

Konvulsiv status (konvulsion = krampetrækning)

Generaliserede kramper, myoklonier og fokalmotoriske anfald.
Konvulsive status epilepticus fører hyppigt til forværret sygdomstilstand eller død. Den konvulsive status epilepticus kan både være åbenlys med meget synlige kramper eller mere diskret således, at der kun er minimale bevægelser i f.eks. øjne, øjenlåg, ansigt, kæbe, krop, arme eller ben. Ved en diskret status epilepticus vil personen samtidig være meget sløv eller i koma.

Den konvulsive status er langt den vigtigste, da den udgør en medicinsk katastrofetilstand, hvor hurtig og effektiv behandling er afgørende for et heldigt udfald. I praksis sættes grænsen for, hvornår man skal skride til akut anfaldsbehandling af konvulsiv status allerede ved 4-5 minutter, idet et krampeanfald af denne varighed så godt som aldrig stopper spontant, og man skal regne med en vis tid inden behandlingen bliver effektiv.
Behandlingen retter sig dels mod at stoppe anfaldene, dels mod at klarlægge årsagen til status og endelig at understøtte patientens almentilstand.

Følgevirkningerne af konvulsiv status består i et stort tab af nerveceller, iltmangel til hjernen, så den svulmer op og nedsætter blodforsyningen til sig selv. Der er desuden risiko for nedsat nyrefunktion p.g.a. læsion af musklerne, der er overarbejdede ved et motorisk status. Udskillelsen af nedbrydningsprodukter fra musklerne kan give anledning til nedsættelse af nyrefunktionen.

Non-konvulsiv status (uden krampetrækninger)

Absence- og kompleks partiel status.
Status epilepticus uden krampetrækninger. Her ses forandringer i opførsel, hukommelse, affekt eller bevidsthedspåvirkning. Det ledsages ofte af ændringer i kropsholdning, en fin skælven i ansigt eller lemmer og efterfølges af hukommelsestab.

Tilmeld dig nyhedsbrev
bilede

Få Socialstyrelsens nyhedsbrev
OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS