Symptomer

Epileptiske anfald varer som regel kort tid - fra få sekunder til et par minutter. Anfaldene kan være med eller uden bevidstløshedstab. Nogle kan gå omkring, mens de har anfald, men er som regel ikke til at kontakte under anfaldene.

Man har ikke nødvendigvis epilepsi, fordi man får et enkeltstående anfald. Man taler først om epilepsi, når der har været flere, spontant opståede epileptiske anfald.

Det varierer meget, hvordan et epileptisk anfald viser sig. Fra små  diskrete fraværsepisoder (pludseligt stirrende blik, fjernhed, evt. fumlen med fingrene) til de mere dramatiske med kramper og ophørt vejrtrækning.

Anfaldene kan desuden vise sig som eksempelvis: føleforstyrrelser, muskeltrækninger, syns- eller høreforstyrrelser, mavesmerter, kvalme, spytflåd og sved, psykiske symptomer med for eksempel pludselige angstanfald el lign.

Krampeanfaldet er nok det mest kendte anfald, og det som af de fleste opfattes som selve sygdommen epilepsi. Det vigtigste for, hvordan de epileptiske anfald viser sig er, hvor i hjernen anfaldet begynder, hvordan anfaldet breder sig og hvor stort et område af hjernen, der inddrages.

Læs mere om anfaldstyper.

Tilmeld dig nyhedsbrev
bilede

Få Socialstyrelsens nyhedsbrev
OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS