Om BPA - borgerstyret personlig assistance

BPA-ordningen gør det muligt selv at vælge, om man selv vil være arbejdgiver for sine handicaphjælpere, eller om man vil lade en forening, et firma eller en nærtstående varetage arbejdsgiverfunktionen i forbindelse med den Borgerstyrede Personlige Assistance

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) gives efter Servicelovens §§ 95 og 96. Med en BPA-ordning kan mennesker med et massivt og varigt hjælpebehov få et kontant tilskud til at ansætte sine egne handicaphjælpere eller  vælge at  videregive den kontante støtte til en forening, et firma eller en nærtstående, som herefter varetager arbejdsgiverfunktionen for borgeren.

Selvom man vælge at lade en forening eller et privat firma være arbejdsgiver for sine handicaphjælpere, er udgangspunktet for ordningen, at det er en borgerstyret ordning, og dermed at modtageren af BPA også er ansvarlig for den daglige arbejdsledelse.

Med BPA ordningen skelnes der mellem at være arbejdsgiver og arbejdsleder. Arbejdsgiveren er i udgangspunktet den der ansætter og afskediger handicaphjælperne og er ansvalig for udbetaling af løn mm. Arbejdslederen står i udgangspunktet fx for skemalægning, udvælgelse af hjælpere, ferieplanlægning, instruktion mv. Der kan dog indgås aftaler mellem borgeren og en forening eller et firma om hvilke opgaver der konkret ligger i de enkelte funktioner.

I menuen til venstre kan du læse mere om det, der er vigtigt for dig i relation til BPA.

Tilmeld dig
Socialstyrelsens
nyhedsbrev




OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS