Kvalificering af sagsbehandlingen over for børn og unge med funktionsnedsættelser
Værktøjet indeholder et udredningsskema, en vejledning og en hjælpeguide. Beskrivelsen og vurderingen af funktionsevnen sker gennem anvendelse af seks dimensioner, fokusskabende underpunkter og en scoringsfunktion.
Formålet med værktøjet er at understøtte en helhedsorienteret og målrettet udredning samt styrke systematikken og dokumentationen i sagsbehandlingen. Værktøjet skal kunne anvendes i forhold til Serviceloven, § 11, 32, 41 og 42 og som supplement til den børnefaglige undersøgelse (Serviceloven § 50). Værktøjet udvikles, så det harmonerer med Integrated Children´s System (ICS). Herudover inddrages handicaporienterede underpunkter bl.a. fra Voksenudredningsmetoden (VUM) og International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF).
Værktøjet udvikles i samarbejde med Hjørring, Herning, Middelfart, Kerteminde og Københavns Kommune. Det er også disse kommuner, der afprøver værktøjet på en række forskelligartede sager.
På Socialstyrelsens Vidensportal kan der hentes mere viden om projektet.
Eller kontakt:
Marie Louise Knigge
mlk@socialstyrelsen.dk
41 93 25 22

