420 mennesker har søgt hjælp hos Lyngbys Akuttilbud

Af Mette Bøttiger

Angst, depression og ondt i livet. Det er blot nogle af de problemer, som borgerne møder op med på akuttilbuddet i Lyngby. Tilbuddet er et af syv i Danmark, som er finansieret af satspuljemidler fra Socialministeriet.

”Hos os er der åbent 24 timer i døgnet. Du kan ringe, sms’e eller komme herned og få en snak. Vi tager også hjem til borgeren. Og hvis der er brug for det, kan du også overnatte her. At vi er så fleksible i vores tilbud, tror jeg, er en årsagerne til, at det her fungerer, ” forklarer Jens Hjort Andersen, som er projektleder i akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk.

Målgruppen er borgere i egen bolig, uanset om de tidligere har været i kontakt med psykiatrien, eller det er første gang, de oplever en akut krise.

Og gennemsnitsalderen for personer, der søger hjælp i Lyngby, er ca. 40 år. Der kommer lidt flere kvinder end mænd, og halvdelen har tidligere været i kontakt med psykiatrien. Akuttilbuddet er baseret på troen på, at psykiske problemer har relation til oplevelser i livet, og er tegn på en krise. Manglende overblik over økonomien, svækket tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet, problemer med familien og misbrug af alkohol eller hash er ifølge Jens Hjort Andersen nogle af de ting, der er med til at stresse og skabe uro hos borgerne. Ofte kan en hurtig indsats her være med til at forebygge hospitalsindlæggelser, at folk mister deres job eller må forlade uddannelse.

Jens Hjort Andersen uddyber: ”Vi kan alle sammen havne i en krise og kan alle komme på højkant igen. Ifølge WHO kommer en ud af fem på et eller andet tidspunkt i livet i en psykisk krise.”

Kriseplan

Når en person i akut krise tager kontakt til tilbuddet, bliver der lavet en kriseplan. Som led i kriseplanen undersøger en medarbejder og borgeren sammen situationen og formulerer nogle mål for, hvordan borgeren ønsker, situationen skal se ud efter fem dage. Manglende søvn, uro og angst er fx nogle af de typiske problemer, der bliver tænkt ind i planen.

Jens kommer med et eksempel på en bruger af akuttilbuddet, som har fået praktikplads som tømrer. Livslede, uro og stress er ved at ødelægge det for ham. Han kan ikke komme op om morgenen og er selv klar over, at det er rigtig dårlig stil. Så da han skal starte på et 4-ugers uddannelsesforløb på en teknisk skole, vælger han i stedet at møde op på akuttilbuddet sammen med sin mor.

”Johan har gennem en lang periode røget hash for at glemme problemerne,” fortæller Jens Hjort Andersen. ”Det bliver derfor hans mål at kvitte hashen og finde frem til noget andet, der kan give ham ro. Og så skal han tilbage på skolebænken inden ugens udløb.” Jens Hjort Andersen kan tydeligt mærke, at Johan er parat til at tage ansvar og ændre sin situation. Men han har brug for et kærligt skub og brug for at opbygge nogle styrker i forhold til at håndtere misbruget og indse, at motion og søvn kan være vejen frem.

Johan kommer de næste fire dage i akuttilbuddet og får NADA-behandling, som er en metode til at tage abstinenser, dæmpe uro og til at understøtte en god søvn. Allerede på tredjedagen får Johan mod på at snakke om nogle af de ting, som giver uro og svækker livsmodet. På fjerdedagen er han tilbage på skolebænken.

Efter Johans besøg på akuttilbuddet bliver det til nogle samtaler med personalet over en periode og en tilknytning til en gruppe for unge med lignende udfordringer i København. En måned efter kan Johan fortælle, at han stadig er fri af sit misbrug, har mere mod på at dele nogle af sine bekymringer med andre og har fået kendskab til alternative måder at tackle udfordringer på.

”Et vigtigt skridt er også at undersøge, hvem der skal involveres for at kunne løse situationen. Er det folk fra borgerens private netværk, sagsbehandleren eller en arbejdsgiver? Rigtig mange her har brug for hjælp til en kontakt med en sagsbehandler, der kan hjælpe med bolig, økonomi eller beskæftigelse. Her kan en kort, men håndholdt indsats være altafgørende for, at krisen ikke udvikler sig,” forklarer Jens Hjort Andersen.

I nogle tilfælde vil indsatsen i akuttilbuddet være helt kortvarig. I andre vil det være nødvendigt med henvisning til et andet tilbud i kommunen eller i behandlingspsykiatrien.

Opfølgning

Fra internationalt hold ved man ifølge Jens Hjort Andersen, at det er helt centralt, at borgere nemt og uden ventetid kan få hjælp i forbindelse med akut opståede kriser: ”Vi skal hjælpe vores borgere hurtigt, så deres situation ikke forværres, og så de ikke taber tilknytning til de ting i livet, der er vigtige for os mennesker. Det er også uhyre vigtigt, at vi følger op på vores indsats. Vi kontakter derfor borgeren efter 1, 6 og 12 måneder. Det betyder, at vi rent faktisk kan effektmåle og se, at det virker. Kommunen bruger samtidig resultaterne til at vurdere, om de ønsker at fortsætte indsatsen, efter at projektet udløber. 420 unikke henvendelser på under et år og gode erfaringer med at få løst problemerne tyder på, at vi er på rette vej,” konstaterer Jens.

FAKTA

De syv akuttilbud ligger i Esbjerg, Hedensted, Hjørring, Faaborg-Midtfyn, Holbæk, Lyngby-Taarbæk og Rødovre Kommune (sidstnævnte er gået sammen med Herlev Kommune i projektet).

133.6 mio. kr. blev via satspuljen for 2008 afsat til akuttilbuddene over fire år (2009-2012). Formålet er at afprøve forskellige modeller til at hjælpe borgere i en akut psykisk krise i nærmiljøet. Servicestyrelsen står for en evaluering af de syv akuttilbud og for at pege på ”best practice.”

Akuttilbuddet Slotsvænget 23 A i Lyngby
Tilbuddet hjælper personer i akut psykisk krise og pårørende. Akuttilbuddet er organisatorisk placeret under botilbuddet Slotsvænget. Der er 15 personer ansat i akuttilbuddet, svarende til otte fuldtidsansatte. På akuttilbuddet.dk kan du læse mere om teori og baggrund for arbejdet med kriseplaner m.m.

Hvad er NADA?
NADA (National Acupuncture Detoxification Association) er en forening, som blev grundlagt i 1970´erne. Foreningen arbejder med en standardiseret øre-akupunkturbehandling, som har vist sig effektiv ved alle typer af misbrug. Metoden blev udviklet af den amerikanske psykiater Michael Smith. NADA bliver brugt som abstinensbehandling og ved psykiske problemer som angst, søvnforstyrrelser, aggressioner m.m.