Matchet betyder alt

af: Brian Ravn Galsgaard, BRAG Kommunikation

I Aalborg Kommune startede man med at føre familier og mennesker, som er psykisk sårbare, sammen i 2006, hvor man blev en del af et landsdækkende projekt med i alt syv kommuner.

Projektet sluttede egentlig med udgangen af 2008, men de fleste af kommunerne fortsatte i en eller anden form. Og i løbet af 2009 fandt man på det daværende Videnscenter for Socialpsykiatri ud af, at der stadig var projektpenge tilovers. Så projektet blev forlænget frem til april 2011.

”Og nu er det så op til de enkelte kommuner, om og hvordan man vil køre videre, fortæller Lene Due, der har været projektansvarlig i Aalborg. Hun er netopgået på pension, men glæder sig over, at Aalborg Kommune pr. 1. september har ansat en koordinator for netværksfamilierne, der skal køre projektet videre.”

I Aalborg, der er et af projektets solstrålehistorier, har der også været flittigt gang i sammenføringerne af frivillige netværksfamilier og mennesker, som er psykisk sårbare med brug for og lyst til et større socialt netværk.

”I øjeblikket har vi 20 familier og 20 brugere, der er godt i gang. Derudover har vi cirka ti brugere på venteliste, der venter på den rigtige familie. Og der er helt sikkert også flere brugere rundt om i kommunen, der kunne have glæde og gavn af en netværksfamilie, men motivationen skal jo være der. Og familier, der har lyst til at være netværksfamilier,” siger Lene Due.

Forarbejdet er vigtigt

Men selv om ti familier melder sig i morgen, så er det ikke ensbetydende med, at ventelisten er væk.

”Matchet mellem familien og brugeren er utroligt vigtigt, hvis det skal blive godt. Så vi bruger meget tid på at tale med brugerne om, hvilke interesser de har og deres forventninger til en netværksfamilie. Og vi ser på, hvilke styrker og svagheder brugeren har, og om der er nogle begrænsninger, som vi skal være opmærksomme på,” forklarer Lene Due.

Ligeledes er der også en afklaringsproces for de familier, der melder sig under fanerne.

”Jeg besøger typisk familien og snakker med dem alle sammen. Det er jo ikke nok, at mor har lyst til at lukke en ekstra ind, hvis far og børn ikke synes, det er en god idé. Det skal være et fælles projekt, så brugeren føler sig velkommen. Jeg har også været ude for, at jeg har måttet vælge en familie fra, fordi det virkede, som om det var familien selv, der havde brug for et netværk. Det kræver, at man har lidt ekstra ressourcer, når man går ind i det her,” siger Lene Due.

Det grundige forarbejde lønner sig. Blot en enkelt gang har man måttet stoppe en konstellation mellem en bruger og vedkommendes netværksfamilie.

”Det viste sig, at familien havde nogle stærke religiøse præferencer, som de forsøgte at trække ned over hovedet på brugeren. Det gik selvfølgelig ikke. Men ellers har vi fået meget positive tilbagemeldinger fra både familier og brugere. Vi holder en social komsammen for alle de involverede en gang om året, og her giver alle udtryk for, at lige netop de har været utroligt heldige med at få hinanden. Så det er bare dejligt,” smiler Lene Due.

Netværk gør en forskel

En del af projektet går ud på, at en forskergruppe følger alle forløb i to år. Da man først stoppede med at føre familier og brugere sammen i april i år, ligger der af gode grunde ingen forskningsrapport på projektet. Men en delrapport fra august 2010 indikerer, at det ikke bare er Lene Dues fornemmelse, at netværksfamilier er en rigtig, rigtig god idé.

”Det er indiskutabelt, at brugerne får en større livskvalitet og et større selvværd, fordi de kommer ud blandt andre mennesker. Men meget tyder på, at der også er en økonomisk gevinst for samfundet. Vi har en kontrolgruppe, der ikkefår de samme tilbud som brugerne med netværksfamilierne, og det tyder på, at brugerne med netværksfamilier bruger betydeligt færre ydelser end kontrolgruppen,” siger Lene Due.

FAKTA

Netværksfamilier i Danmark

To af syv kommuner faldt fra undervejs i projektet med netværksfamilierne. Så ved projektets slutning var der netværksfamilier i gang i Århus, Middelfart, Lyngby-Taarbæk, Haderslev og Aalborg. Kommunerne er nu hver især ved at finde ud af, om – og hvordan – netværksfamilierne skal organiseres. Bor man ikke i en af de fem kommuner, er der alligevel en mulighed for, at man kan komme i gang med at arbejde med netværksfamilier. En frivillig organisation, NetOp, har for nylig set dagens lys og arbejder i øjeblikket på højtryk for at få en hjemmeside op at køre. Er du interesseret i at høre mere om NetOp – og måske endda give en donation eller en hjælpende hånd – kan de kontaktes på telefon 40 11 66 20 eller på netop@netopnet.dk