På tværs af kulturerne
Af: Lone Nyhuus
Oversætter, klippe, borgerens gps. Ordene er mange, når talen falder på de tovholdere, som Odsherred Kommune under projektoverskriften ’Et samtidigt ansvar’ er i fuld gang med at afprøve som en del af tilbuddet til de borgere, hvor sindslidelse, komplekse sociale problemstillinger og et eventuelt misbrug er en del af problematikken.
Tovholderne er hentet fra vidt forskellige faggrupper. På samme måde kan deres arbejde rumme alt – for det gælder om at rumme borgeren.
Sidst men ikke mindst. Fordi tovholderen skal komme hele vejen rundt om borgeren skal hun – eller han – også være klar til at navigere i de vidt forskellige kulturer, som der ligger hos de mange forskellige instanser, som borgeren kommer i kontakt med.
Projektleder Grethe Bertel forklarer: ”Vores borgere kommer ofte i kontakt med vidt forskellige forvaltninger og organisationer: Job- og Voksencentret, Socialpsykiatrien, Misbrugsteamet, Familiecentret. Alle de steder har hver deres kultur. Tovholdernes opgave er blandt andet at løbe på tværs af disse kulturer.”
Nye samarbejdsstrukturer og nye kulturer
Med ønsket om at understøtte – og udfylde – Sundhedsaftalen 2010-2014 og dens intentioner om at skabe et sammenhængende forløb med borgeren i centrum blev projektet ’Et samtidigt ansvar’ skudt i gang i slutningen af 2009. Midlerne til projektet var søgt og bevilliget gennem Velfærdsministeriets pulje 19M (se faktaboks). At det tog længere tid end oprindeligt planlagt at få projektet i gang, og at starten var fyldt med knubs, lægger Grethe Bertel ikke skjul på.
”Vi havde ikke ordentlige fysiske forhold. Der var ikke nogen, der havde forudset, at et sådant projekt som det her skulle kræve så meget plads. Det var den ene udfordring. Den anden var, at fra vi har fået pengene, tager det tid at finde de rigtige mennesker med den rigtige flerfaglige sammensætning til at løse opgaverne. Det tog et helt år, inden de første tovholdere kunne starte op.”
Det er en helt banal erfaring, som alle,der starter projekter, kan nikke genkendende til. En anden, større og mere grundlæggende udfordring ligger i, at hver gang man forsøger at etablere nye samarbejdsstrukturer i organisationer, skal man sikre sig, at de forskellige kulturer kan tale sammen. I Odsherred Kommunes projekt ’Et samtidigt ansvar’ er den helt grundlæggende tanke bag alt arbejde, alle handlinger og samtaler, Åben Dialog og relations- og netværksarbejde.
Relationerne tæller
”Det har givet os et rygte af at være de langhårede,” smiler Grethe Bertel og fortsætter: ”Andre steder i kommunen har man delt borgerne op efter CPRnummer. Vi deler borgerne op efter, hvem vi har de bedste relationer med. Når de andre forvaltningers chefer hører det, vender de det hvide ud af øjnene og begynder at grine højlydt. ’Hold kæft; tænk hvis vi skulle arbejde på den måde. At vi skulle gå ud og kigge på relationer.’ Det kan jeg godt forstå, de siger. De har jo otte minutter pr. borger. Vi har den tid, det tager. Ethvert møde med vores borgere tager – hvis det skal gøres ordentligt – op til halvanden time. På den måde sikrer vi os, at vi – og borgeren – får gentaget og reflekteret over egne ord. Vi arbejder meget med at få gentaget ordene.”
Grundlaget for tovholderens arbejde er 1½ års uddannelse i den såkaldte ’Åben Dialog – relations og netværksarbejde’. Ud fra den teori, at det er borgeren og netværket, der er eksperter på borgerens liv, inddrager tovholderne borgeren og hans eller hendes netværk i netværkssamtaler; i en åben dialog. Når det gælder muligheder for behandling, og hvor i systemet man kan finde hjælp til at komme videre, er det derimod regionens behandlingstilbud og kommunens sagsbehandlere, der er eksperter.
”Gennem samtalerne og dialogen med tovholderen får borgeren hjælp til at bearbejde de vanskeligheder, hun er midt i, og få øje på de drømme, hun har. Tovholderens opgave bliver at navigere rundt i systemet og finde de rigtige veje for borgeren. Vi skal vide, hvor alle de 1000 ting, som borgeren måtte have brug for, ligger henne,” siger Grethe Bertel om det arbejde, som de foreløbig 10 tovholdere i Odsherred Kommune udfører.
Den samlende samarbejdsenhed
Tovholderne, som er fagprofessionelle og udlånt fra de forskellige forvaltninger, lægger mellem otte timer om ugen til fuld tid i tovholderfunktionen. Med deres forskellige kompetencer og for skellige faglighed møder de op på Vibehus på Anneberg, hvor kommunens projekt ’Et samtidigt ansvar’ holder til. Det er også her i Annebergparken, at kommunens såkaldte samarbejdsenhed mødes en gang om ugen. Tovholderne deltager helt naturligt i disse møder.
”Enhver af alle de mange aktører, som arbejder med borgere med multikomplekse problemer, kan komme. Man behøver hverken at melde til eller fra, og der kommer et sted mellem 15 og 30. Det er her, vi i fællesskab visiterer til tovholdere,” siger Grethe Bertel, der oplever, at netop det at mødes jævnligt er med til at skabe en stærk fælles kultur. Det hjælper også staben med at etablere en flerfaglighed. Begge dele kommer borgeren til gode, når hendes problemer skal løses.
”Flerfagligheden giver os et meget bredere blik på borgeren. Det er ikke kun problemerne, som vi – i fællesskab – bliver bedre til at få øje på. Det kan sagtens være, at det er borgerens ressourcer, som vi sammen bliver bedre til at se,” siger Grethe Bertel, der også fortæller, at det er for at holde fast i dette ’brede blik på borgeren’, at tovholderne oftest går ud to og to.
”Det er så vigtigt, at vi reflekterer på det, borgeren siger. Hvis der er en med, som kun lytter til samtalen, kan det hjælpe borgeren til at få nye perspektiver på sit eget liv.”
Dokumentation en del af jobbet
Ud over at finde frem til nye metoder for håndtering af borgere med multikomplekse problemer skal projektet også dokumentere eventuelle knaster i samarbejdet.
”Vi bruger også projektet til at notere, hvordan samarbejdet kører: Har tovholderen for eksempel ringet forgæves til sagsbehandleren eller en anden samarbejdspartner flere gange. Det skal alt sammen ind at stå i de borgerskemaer, som vi har oprettet for hver enkelt borger, og som derefter er med til at danne grundlaget for dokumentationen,” siger Grethe Bertel, før hun slutter med at fortælle, at når projektet for tiden tager rigtigt mange borgere ind, giver det mening på flere planer.
”Vi får samlet mange gode erfaringer. Vi bliver også trænet og øvet i at være tovholdere. Sidst men ikke mindst: Vi giver sagsbehandlerne arbejdsro. Fordi vi håndholder borgerne.”
Tovholderen med ved bordet
Siden oktober 2010 har Anne Harrsen haft en tovholder ved sin side. Tovholderen er god til at sætte ord på Anne Harrsens problematik. Det har været med til at give hende større selvindsigt.
”Hvis jeg har nogle ting, jeg går og er utryg ved, så kan min tovholder sætte ord på det. De ord kan jeg så tage videre til min læge eller sagsbehandler. Når hun har været inde over, er det ligesom blevet sat på plads.”
Siden oktober 2010 har Anne Harrsen haft forbindelse med Odsherred Kommunes tovholderordning. Når hun fortæller om sine erfaringer, får man et billede af tovholderen som den faste klippe; en klippe, som hun kan vandre sammen med. Både i hendes eget kaotiske liv og igennem det nogle gange uoverskuelige kommunale system.
I forbindelse med en skilsmisse knækkede Anne Harrsen sammen. Hun kunne slet ikke overskue, hvordan hun fortsat kunne være en god mor for de tre børn på 16, ni og fire. Hun forsøgte at tage sit eget liv. Forud var gået et næsten livslangt forløb med opog nedture. Lige siden det tidligere hittebarn fra Calcutta som ganske lille – måske var hun knap 3 år, måske lidt ældre – kom til Danmark, har hun lidt af humørsvingninger, ekstremt dårligt selvværd og et vanvittigt hidsigt temperament. Måske posttraumatisk stress. Måske efter nogle meget tidlige og meget voldsomme oplevelser.
”Jeg har helt sikkert haft noget med i rygsækken, da jeg kom hertil,” siger Anne Harrsen, der blev butiksuddannet, da hun var i slutningen af 20’erne. Siden hun blev gravid med sit sidste barn, har hun dog ikke arbejdet.
”Der skal ikke så meget til, før jeg knækker sammen på en arbejdsplads. Inden der er gåetde tre måneder, som prøvetiden varer, har jeg lagt mig syg. Lige så snart der var noget, der gik mig på, lukkede jeg mig inde i mig selv. Sikkert også fordi jeg havde svært ved at give udtryk for, når jeg havde det svært.”
Øget forståelse
Via samarbejdsenheden i Odsherred Kommune blev Anne Harrsen henvist til den kommunale tovholderfunktion, hvor tovholderne arbejder ud fra relations- og netværkstanken: ”Jeg fik en person, som jeg kunne ringe til, hvis der var noget, jeg havde problemer med eller ikke kunne finde ud af. Eller hvis der var noget i min kontakt med kommunen, som jeg ikke kunne overskue,” siger Anne Harrsen. Hun takkede ja til tilbuddet og kan helt klart se en fordel ved at have en tovholder i sit liv.
”Det har været trygt for mig. Hun har været der og kunnet råde mig i forhold til for eksempel mine egne børn. Hun har hjulpet mig med at forstå, tænke, erkende og reflektere. Hun har sagt til mig, at jeg ikke kan det hele, og at jeg heller ikke skal klare det hele selv. At jeg ikke behøver at være en supermor.”
Tovholderen har ikke kun hjulpet Anne Harrsen med at forstå sig selv. Hun har også hjulpet omgivelserne med at forstå, hvad Anne Harrsens problematik består af.
”På et tidspunkt var vi til et møde, hvor min eksmand, min sagsbehandler og psykiater var til stede. Tovholderen var med, og hun kunne hjælpe mig med at forklare dem, hvordan det er for mig. Hun oversætter mig. Hun har også de professionelle øjne på mig og kan forklare de andre, hvor skidt jeg egentlig har haft det. Det var rart, at hun var der til at forklare det hele – især over for min eksmand.”
Hvor Anne Harrsen tidligere har haft faste aftaler med sin tovholder, er det nu gået over til, at hun ringer, hvis hun er ked af det, eller hvis der er noget, hun har brug for hjælp til. Gennem de mange spejlende samtaler med tovholderen er hun blevet bedre til at mærke, hvordan hun har det, og hvornår hun har brug for denne hjælp. Hun ved også, at det er o.k. at melde det ud. Og at hun har lov til at ringe til tovholderen.
”Hun har set mine behov, uden at jeg selv har været der til at sætte ord på det,” siger Anne Harrsen og fortætter: ”Det har virkelig hjulpet mig, og jeg kan se, at jeg i den grad er blomstret op. Hvis ikke hun havde været der, tror jeg også, at jeg måske havde fået et tilbagefald.”
FAKTA
Sundhedsaftalerne mellem psykiatrien og kommunerne i Region Sjælland indeholder en række forpligtelser. Blandt andet i forhold til samarbejdsredskaber, der skal sikre koordination og information på tværs af myndigheder og sektorer.
For at finde nye veje til at opfylde disse forpligtelser har Odsherred Kommune søgt og fået bevilliget (maj 2009) 6,4 millioner kr. til projektet ’Et samtidigt ansvar’. Pengene er givet gennem Velfærdsministeriets fremrykningspulje 19M; puljen til støtte til kommuner med særligt store udgifter til mennesker med sindslidelse. Projektets slutdato var oprindeligt sat til 30. april 2012, men er efter ansøgning forlænget til 31. juli 2012.
I løbet af de tre år, projektet kører, er målet at få 278 borgere igennem: Fem borgere pr. måned i år 1, otte borgere pr. måned i år 2 og ti borgere pr. måned i år 3. På nuværende tidspunkt, juli 2011, har ca. 70 borgere fået tilknyttet tovholdere. Til projektet er også knyttet to forskellige evalueringer. Fra central side er analysevirksomheden Rambøll engageret for at analysere på de forskellige 19M-projekters samarbejdskulturer. ’Et samtidigt ansvar’ har herudover entreret med Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, som har stor erfaring med evaluering og aktionsforskning i arbejdet med mennesker med sindslidelser. Gennem et forskningsprojekt skal Center for Kvalitetsudvikling sætte fokus på projektets virkningsfulde elementer og på de overordnede rammer. Herunder tovholderfunktionen og hvordan relations- og netværksarbejdet/ Åben Dialog-tænkningen virker i dette større format.
odsherred.dk (find projektet under sundhed og sygdom)
