Recovery-begrebet har slået rødder

Af Thomas Hye-Knudsen

Hver femte læser af denne artikel, hver femte overlæge og hver femte statsoverhoved – med andre ord – hver femte verdensborger bliver i løbet af livet ramt af en sindslidelse. Tallene er overvældende, men statistisk set ikke til at komme uden om. Med etableringen af et videnscenter for socialpsykiatri, der introducerede recovery-begrebet i dansk optik, blev de barske kendsgerninger imidlertid tilføjet et meget væsentligt ”men”: Nemlig det faktum, at hele 60 procent af alle der rammes af sindslidelser rent faktisk kommer sig – fuldstændigt eller delvist.

Recovery-begrebet eller at mennesker med sindslidelser rent faktisk kan komme sig, er i dag ikke til diskussion. Så da de tre medarbejdere samlet omkring et bord i Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, forsøger at gøre status på de sidste 10 års arbejde, har de svært ved at dvæle for meget ved ”fortiden”.

”I dag har vi fået en dybere forståelse af, hvad recovery er. Nemlig en meget personlig og individuel proces. Noget, der finder sted for mennesker og i mennesker, der kommer sig. Ikke et begreb som vi som fagpersoner kan gøre til vores eller noget, som man kan sætte på formel.

Recovery kræver ikke nødvendigvis medvirken fra professionelle behandlere eller institutioner”, fortæller Finn Blickfeldt Juliussen. Han er faglig koordinator i teamet, og har været ansat i Videnscentret i otte år og har, udover socialpsykiatrisk og psykoterapeutisk arbejdserfaring, også en baggrund i hospitalspsykiatrien, hvor recovery-begrebet i dag heller ikke er ukendt land.

”Da jeg arbejdede i hospitalspsykiatrien med unge, var holdningen den, at hvis ikke de unge kom sig ret hurtigt, så brugte vi meget energi på at fortælle dem, at de skulle regne med at forblive syge, resten af livet. Dengang blev en sindslidelse betragtet som en kronisk og fremadskridende sygdom. I dag bliver nye medicinstuderende ikke længere introduceret til sindslidelser med den optik, men at det derimod er en periodisk svingende tilstand. Det er en væsentlig milepæl”, siger Finn.

Kampen for retten til værdighed

Videnscentrets mission har fra begyndelsen været at hjælpe folk til at få de rettigheder, som ligger i Serviceloven; Tag over hovedet, mad i munden og muligheder for uddannelse og job – og ikke mindst formidle ny viden og red skaber til de socialfaglige medarbejdere, der står med ansvaret i forhold til den enkelte bruger.

Med recovery-begrebet på plads som brugernes og de pårørendes domæne, har Videnscentret siden været bannerfører for rehabiliteringsbegrebet i forhold til at skabe rammerne for, at samfundet også er parat til at invitere mennesker med sindslidelser tilbage til hverdagslivet med de muligheder og udfordringer, der følger med. Både i forhold til gældende praksis og traditionelle magtstrukturer i både socialpsykiatrien og hospitalspsykiatrien, men også i forhold til retssikkerhed, rummelighed på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Hvis man dertil lægger udfordringerne omkring tværsektorielt samarbejde og et lovgivningsapparat med forskellige lovkomplekser fordelt på mange ministerier, så har man en tegning af det univers, hvor værdien af recovery skal udspille sig i.

”Rehabilitering betyder egentlig genindsættelse i værdighed. Den formulering sætter ord på selve bestræbelsen, men oversættelsen fortæller også noget om den eksklusion og udstødelse, der finder sted, når man rammes af en sindslidelse. At man bliver sat ud af værdighed. Mange oplever, at de mister deres værdighed. Det er krænkende, stigmatiserende og skamfuldt. Det er det stadigvæk,” siger Finn.

Ord på fælles faglighed og praksis

Rehabiliterings-tankegangens implementering har været en stor mundfuld, fordi den ud over personens eget recovery- perspektiv også involverer en lang række aktører, som skal understøtte processen. Videnscentret skal ikke kun sikre udviklingen af bedste praksis, men også at skabe rammer for, at alle dilemmaerne får plads til at blive diskuteret. Ikke forfægte en bestemt sandhed eller manual, men få så mange vinkler med og få diskuteret dem på kryds og tværs af landet i de forskellige arbejdsplads- kulturer.

”Der er et paradigmeskift i gang, hvor vi bevæger os væk fra et kronicitetsparadigme med tilhørende omsorgstilgang til en rehabiliteringstilgang. Ikke at omsorg er uvæsentlig, men medarbejderne i socialpsykiatrien skal i dag formå at stå og gå på begge de to ben.

Mange medarbejdere kommer fra en sektor, der har tradition for individ/ patient og specialist-rollefordelingen. Og det tager tid og nødvendiggør ledelsesmæssig opbakning at få ændret den kultur”, siger Agnete Neidel. Hun har arbejdet med forskning og kompetenceudvikling i socialpsykiatrien i 10 år, og har netop indleveret sin ph.d., som har sit fokus på udfordringerne og kompleksiteten i arbejdet inden for socialpsykiatrien.

Rehabiliterings-dagsordenen er sat. Men hvordan ”gør” man det i praksisfeltet? Og hvilke dilemmaer og krydspres afføder den? Disse spørgsmål er teamet i Videnscentret meget optaget af, og stiller sig til rådighed for både skeptikere og svorne tilhængere af rehabiliterings- bølgen.

”Ideologisk set er rehabiliterings-tankegangen forsimplet, men det er forudsætningen for, at der er en drivkraft og en motor. Nu skal vi i sammen med aktørerne udvikle et fælles og mere nuanceret sprog, så de komplekse udfordringer og dilemmaer der er i praksis også får en systematisk platform at snakke ud fra. Vi skal ikke dræbe lysten til at motivere medarbejderne rundt omkring ved at diktere dem, hvordan de skal forstå deres egen praksis. Men vi skal støtte dem i at reflektere over den”, understreger hun.

Redskabspaletten skal videreudvikles

Selv om ingen er i tvivl om, at det nye ”buzz-word” hedder rehabilitering, og der altså stadig mangler et fælles fagsprog på området, så er der også en anden væsentlig udfordring, som Videnscentret skal tage højde for – og som erfaringerne fra recovery-bølgen har vist. Det handler om et særligt dansk, decentralt ideal om, at tingene skal fortolkes lokalt for at blive købt og omsat i det praksisnære. Erfaringer kan ikke bare overføres mellem landsdele, men skal oversættes lokalt for at for at kunne blive omsat og brugt lokalt. Det samme princip gør sig også gældende i rehabiliterings-tankegangen. Principperne skal oversættes lokalt for at blive forankret.

Videnscentret har igennem årene understøttet og udviklet flere værktøjer og faciliteret projekter, der fremadrettet også understøtter og er brugbare i rehabiliterings- optikken. Og flere skal videreudvikles. Det gælder redskaber og metoder, der inddrager alle de ressourcepersoner, der er i borgerens eget netværk. Både de professionelle der er omkring personen – men også venner og familie. Netværksmøder har både været arrangeret af medarbejdere fra socialpsykiatrien og af hospitalspsykiatrien, og de har yderligere også været forpligtet på at inddrage alle de kommunale aktører.

I tilknytning til dette har Videnscentret været igangsætter og facilitator for den finsk-inspirerede tilgang, Åben Dialog-netværksmodellen. Modellen arbejder på tværs af landsdele og lokale kulturer, hvor de tværsektorielle aktører omkring borgeren mødes i samme rum for en dialog, som lige præcis ikke er en magtkamp om, hvem der har ret. Men en platform som sikrer, at de forskellige aktørers individuelle tilgang og ekspertise bliver hørt. Borgeren og netværket deltager og er i centrum i disse møder. Og borgeren er her ekspert i eget liv.

Professionelle brugere

Selv om den enkelte bruger ikke er genstandsfeltet for Videnscentrets arbejde, så er brugerperspektivet til at få øje på. Brugere bliver fx involveret i produktion og tilrettelæggelse af undervisningsmaterialer målrettet andre brugere. Mona Rosenberg, som har været ansat som projektleder på centret i fem år, uddyber: ”I Videnscenter for Socialpsykiatri har vi altid inddraget brugerne og brugerorganisationerne i vores projekter, og fremover vil deres indflydelse blive yderligere styrket gennem det brugerråd, som er oprettet i forbindelse med fusioneringen med det nye Videncenter for Handicap og Socialpsykiatri. I praksis ser vi, at man i stigende grad inddrager brugere af socialpsykiatrien på områder, der før var medarbejdernes domæner. Jeg har netop været på besøg på et bosted for mennesker med psykisk sygdom og misbrug, hvor beboerne kommer med på fællesmøder og personalemøder, hvis de selv er på dagsordenen. At deltage på efter- og videreuddannelse sammen med personalet er også mange steder en del af recoveryperspektivet".

Der er altså sket rigtig meget de sidste 10 år. Samtidig står de kommende års udfordringer klar. Videreudviklingen af det tværsektorielle perspektiv og en netværkstilgang til arbejdet er centrale udfordringer.Det samme gælder videreudviklingen af stærke inklusionsstrategier, hvor ressourcer i lokalsamfundet vil kunne spille en central rolle.

FAKTA

For det socialpsykiatriske team i ViHS er det særligt vigtigt, at leder e og medarbejdere i socialpsykiatrien fortsat ser Videnscentret som en kilde til er faringsudveksling, inspiration, refleksion og nytænkning. Derfor har ViHS besluttet at nedsætte et fagligt netværk med fokus på socialpsykiatri, som skal bestå af le - dere og medarbejdere fra praksisfeltet. Netværket skal være med til at sikre, at Videnscentrets arbejde matcher behovene i praksis. Der er stadig et par ledige pladser i netværket, så hvis du har inter esse i at deltage, kan du kontakte faglig koordinator, Finn Blickfeldt Juliussen på fju@servicestyrelsen.dk. Transportomkostninger til netværksmøder vil blive dækket.

Det faglige team for det socialpsykiatriske område i ViHS består af Finn Blickfeldt Juliussen, Mona Marie Rosenberg og Agnete Neidel, der medvirker i interviewet. Derudover er Line Hovind, Jane Perbøll og Trine Høyrup Henriksen også en del af teamet.