Universitetsspecialer
Fitness og fællesskab
- en undersøgelse af et socialpsykiatrisk projekt
Specialet handler om hvordan man kan organisere bæredygtige aktiviteter i lokalmiljøet på en måde, hvor det fremmer rummelighed og gør op med marginalisering. "Fitness og fællesskab" tager udgangspunkt i Projekt "Kost, krop, motion og sind", som var en del af en større undersøgelse af socialpsykiatriske indsatser i Ørestadsregionen. Omdrejningspunktet er et fitnessprojekt, som finder sted i det lokale fitnesscenter.
Download artiklen "Overskud og livsglæde -erfaringer fra et fitnessprojekt".
Magt og frihed i socialpsykiatrien
- En undersøgelse af brugerindflydelse i praksis
Specialet handler om brugerindflydelse i socialpsykiatrien og bygger på Michel Foucaults teorier om magt, frihed og viden. Hovedkonklusion er, at brugerindflydelsen åbner for et bestemt magt/friheds-spil, hvor projektet bliver at skabe brugere, der selv kan og skal tage ansvaret for deres egen udvikling hen mod at leve 'et liv så nær det normale som muligt'. Det diskuteres også, om brugerindflydelsen i praksis er medarbejdernes og ikke brugernes projekt -et projekt, hvor brugerne skal udøve deres frihed og selv tage ansvaret for deres liv, men på den 'rette' måde.

