Artikler
1. Cand. Psych og Ph.D Louise Bøttcher og Cand. Psych og Ph.D Jesper Dammeyer har til Temaet" Børn og unge med handicap" udarbejdet en artikel, hvor de beskriver forskellen mellem handicappede børns udvikling og udviklingen hos børn uden handicap og tager fat på diskrepansen mellem det handicappede barns udvikling og det omgivende samfund. Udvikling hos børn med handicap (Hent PDF)
I artiklen beskriver de, hvordan den forsinkede udvikling kan være både biologisk og socialt betinget. Barnet kan være i en udviklingsmæssig kurve, som svarer til andre børns blot forsinket. Handicappet opstår, fordi der udvikles et misforhold mellem den biologiske og personlige udvikling hos barnet med et handicap og indretningen og aktiviteterne i de sociale praksisser i fx børnehave og skole.
2. Autisme i et socialt perspektiv - af Jannik Beyer, leder af Videnscenter for Autisme Autisme i et socialt perspektiv (Hent PDF)
Jannik Beyer gør i artiklen rede for en lang række centrale forhold omkring autisme, som er en kompleks udviklingsforstyrrelse, der blokerer barnets kommunikation, samspil samt mulighed for at skaffe sig viden om sine omgivelser. Autisme begrænser ikke blot barnets, men hele familiens funktion. Autisme er en livslang problematik, som dog i et vist omfang kan behandles, og følgerne af autisme kan derfor mildnes betydeligt gennem en tidlig og målrettet pædagogisk indsats hvor forældrene inddrages aktivt.
3. Mette Christensen, faglig centermedarbejder og Tina Harmon, centerleder i VIKOM - Videnscenter om Kommunikation og Multiple Funktionsnedsættelser hos Børn og Unge uden et Talesprog har skrevet artiklen Kommunikation med børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog - ny viden og nye muligheder (Hent PDF)
Fra at opfatte børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog som vegeterende og uunderviselige, ser vi i dag børnene som aktive deltagere i det sociale liv. Det er især resultaterne fra nyere spædbarns- og hjerneforskning, der har medført denne holdningsændring godt understøttet af forskning i samspil med børn med multiple funktionsnedsættelser og sundhedsvæsenets forbedrede behandlingsmuligheder samt øget viden om, hvordan man kan udvide børnenes kommunikationsmuligheder med alternative og supplerende kommunikationsformer