Metode til opgørelse af konsekvenser
Kvalitetsstandarder skaber synlighed om kommunens serviceniveau og kan bruges til at skabe sammenhæng mellem de vedtagne mål og de tildelte ressourcer. Det forudsætter, at fastsættelsen af serviceniveauet er direkte koblet til budgetlægningen. Det er derfor en god idé først at godkende kvalitetsstandarderne, når budgettet er på plads.
Det er vigtigt at være bevidst om den direkte sammenhæng mellem serviceniveauet og økonomien. En ændring af serviceniveauet vil påvirke den økonomiske ramme, ligesom det også kan have betydning for arbejdsgangen i sagsbehandlingen og hos leverandørerne. Sammenhængen mellem de forskellige "håndtag", som kommunalpolitikerne kan bruge til at styre ældreområdet med, er illustreret i modellen nedenfor.
Et klart beslutningsgrundlag
Hvis kommunalpolitikerne overvejer at ændre serviceniveauet i hjemmeplejen, er det vigtigt, at de også tager stilling til den økonomiske ramme - så der er taget højde for, at der er økonomi til at levere den service, som kommunalbestyrelsen har fastlagt i kvalitetsstandarderne.
Et klart beslutningsgrundlag skaber gennemsigtighed og forpligter kommunalpolitikerne på deres ansvar for serviceniveauet. Det er derfor vigtigt, at forvaltningen kan synliggøre, hvilke konsekvenser en eventuel ændring i serviceniveauet vil have for borgerne og økonomien. Det betyder, at forvaltningen skal kunne beregne ændringernes økonomiske konsekvenser, og at der sættes ord og billeder på den effekt, som ændringerne har på de berørte borgere.
I det følgende er det beskrevet, hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så kommunalpolitikerne får et klart indblik i konsekvenserne ved en justering af serviceniveauet og økonomien. Arbejdet er inddelt i tre faser, som uddybes i det følgende.
Formulering af forslag
Når kvalitetsstandarderne skal revideres, og budgetterne fastlægges, er det vigtigt, at fagudvalget på et tidligt tidspunkt i processen får mulighed for at drøfte det fremtidige serviceniveau. Det er derfor en god idé at afholde et politisk temamøde, hvor forvaltningen kan klæde kommunalpolitikerne på med viden og information om situationen på ældreområdet, og hvor der samtidig er tid til at drøfte ønsker og behov for justering af serviceniveauet.
Det er vigtigt, at den politiske drøftelse om det fremtidige serviceniveau kan omsættes i konkrete forslag. Det forudsætter en tæt dialog mellem fagudvalget og forvaltningen, så forslagene kan gøres så klare, at forvaltningen efterfølgende kan beregne og foretage en vurdering af forslagene.
Beregning og vurdering af forslag
Når fagudvalgets forslag er konkretiseret, er det vigtigt, at forvaltningen foretager en beregning og vurdering af de enkelte forslag. Udgangspunktet er, at det for hvert forslag tydeligt fremgår, hvad det koster, og hvilke konsekvenser det kan have for de berørte borgere.
Detaljerede kvalitetsstandarder, en reel opgørelse af timepriserne og adgang til præcise data om antallet af borgere og tildelte timer er centrale forudsætninger for at kunne beregne de økonomiske konsekvenser. På ældreområdet, hvor forvaltningen i flere år har arbejdet med disse redskaber, er der gode forudsætninger for at kunne udarbejde et godt beslutningsgrundlag.
I det følgende er der vist et eksempel på, hvordan forvaltningen kan synliggøre konsekvenserne af et forslag om at styrke træningsindsatsen.
| Fagudvalgets forslag |
Styrkelse af træningsindsatsen |
|
Formål med forslaget |
At styrke den forebyggende indsats, så flere ældre bliver selvhjulpne. |
|
Konkretisering |
Det er vigtigt, at forvaltningen overvejer, hvordan forslaget kan konkretiseres inden for de rammer, kommunalpolitikerne har formuleret på ældreområdet. Hvis der er flere løsningsmuligheder, er det vigtigt, at disse synliggøres. I dette eksempel kan løsningsmulighederne f.eks. være: a. Oprettelse af holdtræningsforløb for borgere med balanceproblemer (2 ugentlige holdtræningsforløb af 1 times varighed) b. Indførelse af individuel træning for borgere med neurologiske lidelser (1 gang ugentlig à 45 min. i 3 mdr. pr. borger) c. Styrkelse af hjemmetræning for borgere med et vurderet funktionsniveau på 3 efter fælles sprog (30 min. pr. uge pr. borger) |
|
Beregning af |
Når forvaltningen har konkretiseret forslagene, skal de økonomiske konsekvenser beregnes. Eksemplet nedenfor tager udgangspunkt i løsningsmulighed c. Ud over omkostningerne til den direkte borgertid skal der også tages højde for eventuelle ekstraomkostninger forbundet med f.eks. udarbejdelse af træningsplaner og instruktion af plejepersonalet. |
|
Opgørelse af |
Det er også centralt at synliggøre, hvilke effekter og gevinster der er forbundet med forslaget. Forslaget om at styrke træningsindsatsen kan f.eks. have den effekt, at flere borgere kan forbedre eller bevare deres nuværende funktionsniveau. Det kan betyde, at borgerne bliver mere selvhjulpne, og at deres livskvalitet øges. I det omfang, det kan lade sig gøre, er det også relevant at beregne de økonomiske gevinster, der er forbundet med, at borgerne på længere sigt bliver mere selvhjulpne. Det kan være vanskeligt at opgøre effekter og gevinster på længere sigt. Opgørelsen vil ofte bero på et skøn. Som grundlag for forvaltningens skøn kan der tages udgangspunkt i faglige vurderinger fra nøglepersoner i sagsbehandlings- og træningsenhederne eller relevante erfaringer fra sammenlignelige kommuner. |
|
Vurdering af |
Det er også vigtigt, at forvaltningen kan synliggøre, hvilken betydning forslaget har for de berørte borgere. Ord og billeder fra borgernes hverdag kan være med til at perspektivere de økonomiske beregninger. Det er derfor en god idé at udarbejde cases, som synliggør, hvordan borgerne vil opleve forslaget. Derudover er det en god idé at give kommunalpolitikerne et overblik over, hvilke og hvor mange borgere der vil blive berørt af forslaget. |
|
Forvaltningens |
Det er vigtigt, at forvaltningen rådgiver kommunalbestyrelsen om de forskellige løsningsmuligheder. Det er derfor en god idé, at forvaltningen foretager en samlet vurdering af de forskellige muligheder, så der kan gives en klar anbefaling til kommunalpolitikerne. |
Politisk prioritering
Når forvaltningen har beregnet og vurderet kommunalpolitikernes forslag, skal kommunalpolitikerne foretage en prioritering af de enkelte forslag, så der er balance i forhold til den budgetramme, som økonomiudvalget har fastlagt.
Beregningen af forslagenes økonomiske konsekvenser kan synliggøre en eventuel finansiel ubalance, mens beskrivelsen af løsningsforslagene og deres betydning for borgerne kan give kommunalpolitikerne et indblik i hjælpen og effekterne. Det betyder, at det bliver nemmere at skabe sammenhæng mellem serviceniveauet og de økonomiske hensyn.
Læs mere om det politiske temamøde
I nedenstående afsnit kan du læse mere om det politiske temamøde.
Det politiske temamøde
Temamødet skal klæde kommunalpolitikerne på til at træffe beslutninger om kvalitetsstandarderne. Læs mere om, hvordan kommunalpolitikerne kan tilrettelægge og gennemføre temamødet.