Konkurrencen om De mange generationers by
Deltag i konkurrencen om at blive De mange generationers by.
I anledning af Det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne udskriver Social- og integrationsministeriet en konkurrence om at blive De mange generationers by.
Vinderen modtager 200.000 kr. til formidling, idéudvikling og gennemførelse. Vinderprojektet skal inspirere andre til at arbejde med byplanlægning med fokus på ældre og mødet mellem generationerne.
Alle landets kommuner kan deltage i konkurrencen med én eller flere nominerede byer. Beskriv, hvordan I arbejder på at skabe gode og inkluderende by- og lokalmiljøer, der giver gode rammer for et aktivt ældreliv og for sammenhængskraft mellem mennesker.
En by kan indstilles ud fra eksisterende tiltag eller projekter, der er på tegnebrættet.
Læs mere om konkurrencen og tilmeld dig
Spørgsmål vedr. konkurrencen kan rettes til Julie Møller, Socialstyrelsen på tlf.: 41 73 08 61 eller jmr@servicestyrelsen.dk

