Muligheder og udfordringer med at opspore ADHD hos udsatte voksne

To nye udgivelser om opsporing af ADHD blandt udsatte voksne viser bl.a., at et ADHD- opsporingsforløb afdækker væsentlige symptomer og funktionelle vanskeligheder.

De to udgivelser er en del af Socialstyrelsens arbejde med at kvalificere fagpersoner i jobcentre, myndigheder og sociale tilbud, så de bliver bedre til at genkende og handle på ADHD-lignende symptomer. Udgivelserne består af henholdsvis en evaluering og en interviewundersøgelse.

Evalueringen viser, at en stor andel af de udsatte borgere, der har medvirket i opsporingsprojektet har en ADHD-lignende problematik. Og at både borgere og medarbejdere oplever, at det giver god mening at sætte fokus på de symptomer og funktionelle vanskeligheder, som et ADHD-opsporingsforløb afdækker. Samtidig peger evalueringen på et potentiale i et tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri om udredning af borgere med ADHD, men at der er behov for at udvikle arbejdet yderligere.

Interviewundersøgelsen blandt udsatte voksne med ADHD giver viden om særlige problemstillinger blandt målgruppen og viden om, hvordan de håndterer deres liv.

Hent evalueringsrapporten "Opsporing af ADHD blandt udsatte voksne"

Hent interviewundersøgelsen "Jeg er jo den, jeg er"

Læs mere om Socialstyrelsens arbejde med ADHD

Document Actions
Print side
Del med andre
Tilmeld dig
Socialstyrelsens
nyhedsbrev




OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS