Seminar om gravide der har problemer med stofmisbrug
Socialstyrelsen arrangerer sammen med Social- og Integrationsministeriet et arbejdsseminar om gravide med stofproblematikker og deres familier d. 28. februar 2012 fra kl. 10-16.
Formålet med seminaret er at videreformidle og debattere erfaringer fra tre projekter, der gennem de seneste 3 år har arbejdet med psykosociale indsatser over for gravide med stofmisbrugsproblematikker og deres familier.
På seminaret bliver der sat fokus på temaer omkring den respektfulde kontakt til kvinderne og deres familier, tværfagligt samarbejde, efterværn og præventionsindsatser. Desuden holder Karin Kildedal oplæg om nænsomme anbringelser.
Det er gratis at deltage, og der er meget få pladser tilbage. Tilmelding skal ske senest den 10. februar.
Læs mere om seminaret

