Netværk

Et vigtigt element i SISO's arbejde er videncentrets netværksskabende funktion.

Forskningsnetværket til bekæmpelse af Seksuelle Overgreb mod Børn

SISO har siden 2001 været repræsenteret i Forskningsnetværket vedr. bekæmpelse af Seksuelle Overgreb mod Børn, hvor vi har mulighed for at udveksle viden om den nyeste forskning på området samt bidrage med SISO´s undersøgelser og erfaring fra det sociale område. SISOs opgave er her bl.a. at medvirke til brobygning mellem praksisfeltet, uddannelsesfeltet og forskningsfeltet.

Forskningsnetværkets overordnede formål er at indsamle og sprede viden om forskningsresultater, at udveksle og koordinere erfaringer og at bidrage til at udvikle og gennemføre forskningsprojekter, der kan fremme en effektiv forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn og unge og forebygge eller mindske følgevirkningerne af seksuelle overgreb.

SIF varetager sekretariatsfunktionen for netværket med støtte fra Sygekassernes Helsefond. Du kan læse mere om Forskningsnetværket på deres hjemmeside

Child centre for children at risk in the Baltic Sea Region

SISO repræsenterer Danmark i Østersøregionens samarbejde "Child centre for children at risk in the Baltic Sea Region". Børnecentret er primært et webbaseret netværk for information mellem professionelle og myndigheder omkring undersøgelser, projekter, seminarer og konferencer vedr. udsatte børn i Østersøregionen.

Formålet er at øge viden og samarbejde inden for følgende indsatsområder:

  • seksuelle overgreb og udnyttelse af børn
  • børn anbragt uden for hjemmet
  • unge kriminelle
  • gadebørn
  • handel med børn/uledsagede flygtningebørn

Børnecentrets hjemmeside er den regionale ressource i forbindelse med at formidle viden og aktiviteter samt omdrejningspunktet for samarbejdet.
For mere information om Danmarks rolle i netværket, kan du kontakte Anne Melchior Hansen.

banner_ringtilsiso
boern_unge_raadgivning
kurser og konferencer grafik

SISO

siso@servicestyrelsen.dk