Projekter
Derfor er vi også interesseret i at deltage i både landsdækkende og lokale projekter om seksuelle overgreb og vold.
Fra 2008-2012 arbejder SISO med et projekt om forebyggelse af seksuelle overgreb på børn anbragt udenfor hjemmet. Dette projekt er en del af opfølgning på anbringelsesreformen. Det består af følgende initiativer:
- efteruddannelse og kurser til fagfolk
- vejledningsmateriale om udvikling af trygge og sikre anbringelsessteder
- fagligt vejledningsmateriale om at aflæse børns tegn og reaktioner på overgreb
- udvikling af undervisningsmaterialet SPILLERUM om børns læring om grænser, empati og seksualitet samt afholdelse af kurser i brugen af spillet for fagfolk og plejeforældre i efteråret 2011.
- forsøg med gruppeforløb for børn, der har været udsat for seksuelle overgreb og børn, der krænker andre børn, samt en effektmåling af behandlingen.
- videreformidling af viden til kommunalbestyrelser og kommunale forvaltninger i 2012
Fra 2011 er SISO blevet fusioneret med Projekt Børn og Kvinder i Familier med Vold.
I 2011 gennemfører SISO et udbud om en oplysningskampagne, der skal forebygge vold mod børn.
I 2011 er SISO leder af et projekt, der skal give støtte til unge, som har oplevet seksuelle overgreb i barndommen eller ungdommen. Projektet giver behandling til unge mellem 15-18 år. Behandlingen udføres af Rigshospitalets Team for Seksuelt Misbrugte Børn og Center for Voldtægtsofre. Kontakt Anne Melchior Hansen for yderligere information.