Tilbudsportalen, der rummer tilbud til socialt udsatte, handicappede og ældre, har nu fået en ny søgefunktion, som gør nemmere for brugerne at finde det, de søger.
Den nye søgefunktion giver et bedre overblik over tilbuddene på det specialiserede socialområde og på ældreområdet til gavn for dig, der bruger portalen.
Det er også nemmere at sammenligne tilbud og finde lige det, der matcher dine behov.
Hvis du ofte benytter Tilbudsportalen, kan du fremover benytte en særskilt indgang. Den særskilte indgang giver dig mulighed for at gemme søgninger, som faste genveje.
På den måde kan du gentage en tidligere søgning med et enkelt klik, samt tilpasse visningen på Tilbudsportalen, så den som udgangspunkt f.eks. kun viser tilbud på børne- og ungeområdet.
Du har også mulighed for at eksportere dine søgeresultater til excel eller pdf.
Du kan lære den nye søgefunktion at kende ved at se den korte introduktionsvideo.