-"Der var ingen varme og det var meget koldt…når det frøs meget udenfor virkede elektriciteten ikke…jeg ville rejse tilbage til Rumænien, men havde ingen penge."

Det fortæller Sabrina fra Rumænien, som har lavet juledekorationer, der er solgt videre til danske supermarkeder.

Sabrina er en af de mange udlændinge, der arbejder i den grønne sektor i Danmark og et eksempel på de dårlige arbejdsforhold for udlændinge, der eksisterer i nogle brancher.

Efter EUs udvidelse mod øst har der været en stigning i antallet af udlændinge, som arbejder inden for rengøring og i den grønne sektor, forstået som landbrug og gartneri. Det skønnes at ca. 1/3 af lønmodtagerne i den grønne sektor er udenlandske arbejdere, især fra østeuropæiske lande, mens ca. 1/5 af de ca. 125.000 der arbejder i rengøring er udlændinge.

Begge rapporter bygger primært på kvalitative interviews med en mindre gruppe arbejdsmigranter (henholdsvis 14 og 15). Problemstillingerne er yderligere belyst gennem en række interviews med nøglepersoner i de pågældende brancher.

Rapporterne konkluderer, at der ikke er tale om decideret menneskehandel blandt de interviewede personer i rengøringsbranchen - selvom nogle af tegnene på menneskehandel er til stede.

I den grønne sektor vurderes det, at der er tale om ét konkret tilfælde af menneskehandelslignende forhold. I den pågældende sag fik kvinden hjælp fra 3F

Samtidig dokumenterer begge rapporter, at mens nogle udenlandske arbejdere har gode og ordnede forhold, så er andre migrantarbejdere udsat for systematisk udnyttelse i forskellige grad. Der er tale om forskellige former for udnyttelse af en sårbar og udsat gruppe.

En del er blevet snydt eller bedraget i rekrutteringsfasen, hvor de er blevet lovet bedre vilkår og lønninger end de reelt får. Typisk har de lange arbejdsdage, få fridage og får gennemgående meget lave lønninger - i visse tilfælde ned til 15 kr. i timen.

Mange har også dårlige boligforhold og bor i skurvogne tæt på arbejdspladsen. Nogle har været udsat for trusler – især om øjeblikkelig fyring, bortvisning fra bolig og hjemsendelse uden løn, og mange har en følelse af at skulle være til rådighed konstant.

Begrænsede sprogkundskaber og manglende kendskab til rettigheder medvirker til isolation og marginalisering.

Sidst men ikke mindst, lever mange migrantarbejdere i et sårbart afhængighedsforhold til deres arbejdsgiver eller rekrutteringsbureauet.  Det er dem, der står som garant ikke bare for arbejde og indtjening, men også for bl.a. opholdsgrundlag, bolig, transport og adgang til lægehjælp.

For at komme de ”brodne kar” til livs i form at arbejdsgivere og vikar- og rekrutteringsbureauer, som er parate til at udnytte sårbare migrantarbejdere, har rapporterne forslag til følgende initiativer:

Træning af de aktører, der allerede nu arbejder ’i felten’ i forskellige sektorer i Danmark til at kunne identificere ofre for menneskehandel.

• Øget samarbejde mellem arbejdsgivere, fagforeninger, brancheforeninger, ngo’er og forskellige statslige institutioner.
• Forebyggende indsatser, fx kampagner og oplysningsmateriale på flere sprog til migrantarbejdere, omhandlende risikoen for menneskehandel, tvangsarbejde og udnyttelse.
• Øge den enkelte forbrugers opmærksomhed på risikoen for og konsekvenserne af menneskehandlet arbejdskraft i relation til køb af forskellige varer og serviceydelser.

Nogle af disse initiativer indgår allerede i "Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-14".

Hent rapport: "Menneskehandel til tvangsarbejde i rengøringsbranchen?"

Hent rapporten: "Menneskehandel i den grønne sektor?"