Udbud: Unge med psykiske vanskeligheder
I forbindelse med projekt "Den gode overgang fra barn til voksen for unge med psykiske vanskeligheder" udbyder Socialstyrelsen opgaven med at udvikle, afprøve og dokumentere følgende opgaver:
- En organisatorisk samarbejdsmodel for den gode overgang
- Relevante modelunderstøttende metoder i forbindelse med den gode overgang fra barn til voksen i kommunale forvaltninger
Derudover skal projektet også sætte fokus på kommunernes tilbud til og indsatser for de unge i overgangen fra barn til voksen, og en direkte, tidlig og støttende indsats over for den unge skal derfor kobles med den udviklede samarbejdsmodel.
Udbuddet indeholder også en opgave med at udvikle, producere og afprøve et let tilgængeligt informationsmateriale rettet mod dels de unge og dels øvrige relevante kommunale medarbejdere, uddannelsessteder, fritidstilbud, arbejdspladser mv. i de unges omgangskreds, som skaber opmærksomhed om unge med psykiske vanskeligheder og angiver handlemuligheder.

