Diplomuddannelse om stofmisbrug

Behandling af personer med stofmisbrug er et område, som stiller store krav til fagligheden. Stofmisbrugsbehandlerne i Danmark har masser af erfaring, men hidtil har det ikke været muligt at supplere denne erfaring med målrettet videreuddannelse på et højt niveau. Det er det nu!

Det drejer sig om to moduler om stofmisbrug i den sociale diplomuddannelse, som er målrettet den erfarne stofmisbrugsbehandler. De to moduler er gratis for stofmisbrugsbehandlere, som er ansat på kommunale eller kommunalt godkendte stofmisbrugsbehandlingstilbud. Bemærk dog, at der er begrænset antal støttede pladser.

Uddannelsestilbuddet er blevet tilrettelagt på baggrund af en rundspørge, som Socialstyrelsen foretog i 2010 blandt stofmisbrugsbehandlere om deres ønsker og behov til videreuddannelse.

Uddannelsens formål er at give ny viden og inspiration. Derfor er der blandt andet fokus på nyeste viden om, hvad fx personlighedsforstyrrelser og andre sindslidelser betyder for misbrug og behandling. Hvordan dokumentation kan støtte behandlingsarbejdet. Og hvad vi ved om de metoder, der anvendes i stofmisbrugsbehandlingen.

I uddannelsen belyses og diskuteres cases fra behandlernes egen hverdag ved hjælp af den nyeste teori. Formålet er, at behandlerne får sat deres faglighed og deres daglige praksis i perspektiv. Og at de bliver endnu bedre klædt på til at reflektere over egen praksis og metodevalg i forhold til borgerne.

Uddannelsestilbuddet gennemføres i 2012-13 på UC VIA, UC LillebæltMetropol og UC Syd.

Se nærmere beskrivelse af uddannelsestilbuddet.

Kontaktperson
Pernille Grünberger
Tlf.: 72 42 38 66
pgr@servicestyrelsen.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev
bilede

Få Socialstyrelsens nyhedsbrev
OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS