Senfølger af seksuelle overgreb

Senfølger efter seksuelle overgreb er psykiske og sociale problemer, der viser sig i voksenlivet som følge af overgreb begået i barndommen

Socialstyrelsen arbejder med indsamling og formidling af viden om senfølger hos voksne, som har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb i deres barndom. Formålet er at videreudvikle praksiserfaring, samt bidrage til udvikling af det sociale arbejdes metoder inden for området.

Vi løser opgaver i hele det offentlige system og arbejder sammen med praktikere og forskere inden for det socialfaglige område, samt private og frivillige institutioner og organisationer.

Vores primære mål er:

  • At kvalificere og udvikle det sociale arbejde inden for feltet senfølger efter seksuelle overgreb
  • At opsamle og systematisere viden og erfaringer om senfølger af seksuelle overgreb
  • At indsamle og systematisere viden om effekten af behandling af senfølger
  • At indsamle og systematisere viden om sociale tiltag over for voksne, der lider af senfølger
  • At sætte fokus på aktuelle socialpolitiske indsatser på området


Socialstyrelsen yder ikke rådgivning til den enkelte borger, men retter sin indsats mod både den offentlige og den frivillige sektor. Hvis du som fagperson har brug for rådgivning i en konkret sag om seksuelle overgreb eller senfølger heraf, kan du kontakte VISO eller SISO under Socialstyrelsen.

Tilmeld dig
Socialstyrelsens
nyhedsbrev




OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS