Fremskudt sagsbehandling

Kort om Fremskudt sagsbehandling

En tidlig, opsøgende og kontaktskabende indsats er essentiel i forsøget på at forebygge en forværring af den psykiske tilstand for den sindslidende borger.
En del borgere med psykiske og sociale problemer har det ofte svært med kontakten til offentlige myndigheder, hvorfor de ikke altid modtager den tilstrækkelige helhedsorienterede indsats, som kan tilvejebringes af disse myndigheder.

For at sikre relationen mellem den sindslidende borger og den ansvarlige kommunale myndighed, skal sagsbehandlerne i højere grad møde sindslidende borgere ”der hvor de er” i hjemmet, på væresteder, botilbud og i gadens rum. Dette betyder også at sagsbehandleren i højere grad skal kunne sætte sig ind i og forstå den sindslidendes situation og sindstilstand.

Der kan derudover være behov for at tænke i nye baner i sagsbehandlingen i forhold til en tidlig og hurtig indsats for borgere med begyndende psykiske problemer. En sådan indsats skal forebygge, at problemer udvikler sig og vokser sig store.

Projekt og formål

Der skal med initiativet om fremskudt sagsbehandling udvikles konkrete metoder til, at sagsbehandlere i højere grad kan møde sindslidende på deres præmisser. Endvidere skal der udvikles organisatoriske modeller, som gør dette møde muligt i praksis. Metoderne og modellerne skal, ved hjælp af en hurtig og fleksibel indgang til kommunale myndigheder, tilbyde borgeren en generel oplevelse af bedre kontakt til myndighederne.

Det er formålet, at borgeren oplever kontinuitet, sammenhæng, let adgang og øget forståelse fra de kommunale myndigheder.

Målgruppe

Målgruppen for projektet består dels af sindslidende borgere med sammensatte problemstillinger, og dels af borgere med begyndende sindslidelser.

Den sindslidende borger med sammensatte problemstillinger, er kendetegnet ved psykiske vanskeligheder og ofte ligeledes sundhedsrelaterede problemer, problemer med misbrug af stoffer eller alkohol, problemer med at fastholde en bolig, et spinkelt eller intet socialt netværk, manglende struktur på hverdagen, ingen tilknytning til arbejdsmarkedet eller problemer af økonomisk karakter. Denne gruppe af borgere er ligeledes kendetegnet ved en ustabil kontakt til det sociale system.

Den anden del af målgruppen kendetegnes ved begyndende sindslidelser og symptomer, der ofte opdages af borgerens omgangskreds. Disse symptomer kan være begyndende isolation, humørskift, ustabilitet og sygedage.   

Metode

Projektet forankres i Socialstyrelsen, men der er indgået aftale med Socialt Udviklingscenter SUS og NIRAS Analyse og Strategi om den praktiske udførelse af udviklingsopgaverne. Den praktiske udførelse indeholder blandt andet udvikling af metoderne og modellerne i samarbejde med de fire deltagende kommuner, dokumentering af de udviklede metoder og modellers egnethed til at sikre formålet, samt projekt- og processtøtte til de deltagende kommuner undervejs.

Projektets faser og tidshorisont

Initiativet udfoldes gennem fem spor.

Det første spor omhandler opbygning af en projektorganisation, hvor de deltagende kommuner udvælges. Derudover opbygges der lokale projektorganisationer i de enkelte kommuner, ligesom den overordnede projektorganisering på initiativniveau etableres.

I spor to skabes der et overblik over status i de deltagende kommuner. Her tages der udgangspunkt i en identifikation af de enkelte kommuners erfaringer og udfordringer i relation til fremskudt sagsbehandling, og udfordringer i forhold til de forskellige målgrupper for initiativet identificeres.

Spor tre er udvikling af metoder og modeller, hvor der fokuseres på at skabe praksisnære visioner for arbejdet med fremskudt sagsbehandling og på at involvere alle relevante parter i udviklingsarbejdet. Metoderne skal støtte en sagsbehandling, der har fokus på IT, koordination, kommunikation og psykosocial rehabilitering. Sammenhængen mellem
mål, metoder og organisation skabes gennem systematisk arbejde med lokale forandringsteorier for alle deltagende kommuner.

I spor fire udvikles et dokumentationssystem som tager afsæt i de lokale forandringsteorier. Derudover indarbejdes en monitorering af omkostninger i forbindelse med indførelsen af fremskudt sagsbehandling i dokumentationssystemet.

Endelig afprøves og evalueres de udviklede metoder og modeller i spor fem.

Initiativet udmøntes efter nedenstående tidsplan:

Spor 1: Opbygning af projektorganisation
Januar – marts 2011: Invitation af kommuner til deltagelse
Marts – juni 2011: Lokale projektorganiseringer i kommunerne etableres

Spor 2: Status i de deltagende kommuner
Maj – august 2011: Afdækning af erfaringer og udfordringer i de enkelte kommuner

Spor 3: Udvikling af metoder og modeller
August 2011 – maj 2012: Udvikling af metoder og modeller i samarbejde med de deltagende kommuner
April 2012: Midtvejsrapport

Spor 4: Udvikling af dokumentationssystem
April – juli 2012: Udvikling af dokumentationssystem med afsæt i de lokale forankringsteorier

Spor 5: Afprøvning og evaluering
August 2012 – december 2013: Afprøvning af de udviklede metoder og modeller samt evaluering af disse
Ultimo 2013: Evt. formidling af resultater mm.

Kontakt

Hvis du vil vide mere om baggrunden for initiativet, er du velkommen til at henvende dig til projektlederen.

Projektleder: Christina Hansen, Socialstyrelsen.

Ekstern leverandør: Socialt Udviklingscenter SUS, Jesper Henriksen (www.sus.dk) og NIRAS Analyse og Strategi, Carsten Nykjær Madsen (www.niras.dk)

Deltagende kommuner: Aarhus, Vejle, Gladsaxe, Rudersdal.