Hvad er ungdomssanktionen?
Ungdomssanktionen som et alternativ til ubetinget fængselsstraf.
Ungdomssanktionen er et alternativ til traditionel ubetinget fængselsstraf for unge mellem 15 og 17 år, som begår alvorlig kriminalitet. Det er tale om en dom til en toårig struktureret og kontrolleret socialpædagogisk behandling. Forløbet består af tre faser, som alle er under tilsyn af de kommunale myndigheder.
På baggrund af evalueringer om ungdomssanktionen, skete der en række ændringer i serviceloven, som skal styrke de sociale myndigheders indsats overfor ungdomssanktionsdømte unge:
- Der skal i de unges handleplaner opstilles mål og delmål for uddannelse og beskæftigelse.
- Alle unge som idømmes en ungdomssanktion, skal have tilknyttet en koordinator. Denne skal være tilknyttet under hele forløbet, være den unges kontaktperson samt sikre sammenhæng mellem faserne.