Vidensfunktion
Som national videns- og specialrådgivningsorganisation inden for det sociale område og specialundervisningen har VISO to funktioner:
- VISO skal yde vejledende specialrådgivning og udredning til landets kommuner, borgere, institutioner og tilbud - når den rette ekspertise ikke findes i kommunen.
- VISOs vidensfunktion skal indsamle, bearbejde, udvikle og formidle viden inden for VISOs fagområder.
Vidensfunktionen varetages i et tæt samarbejde mellem VISO og Socialstyrelsens Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri (ViHS). VISO står for en systematisk opsamling af viden fra enkeltsagerne – en proces der udføres i samarbejde mellem specialrådgivningsdelen i form af specialistnetværket og vidensfunktionen i VISO.
Det er dog ViHS, der har det primære ansvar for vidensfunktionen. Fra vidensfunktionen skal myndigheder, institutioner og borgere kunne hente den nyeste viden og metoder til løsning af de mest komplicerede og specielle specialrådgivningssager. ViHS’ hovedopgave er at indsamle, bearbejde, udvikle og formidle både almen og specialiseret viden om handicapgrupper og socialpsykiatri. Derudover skal ViHS indsamle og formidle viden om konkrete om indsatser og effekterne heraf både nationalt og internationalt.

