Om kampagnen
Evaluering af Vores ansvar.
COWI fik ved kampagnens afslutning til opgave at udarbejde en evaluering. Læs COWIs evaluering af Vores Ansvar her.
Kampagnens overordnede formål er at:
- Oplyse forældre om forbuddet mod vold mod børn, alternative handleveje og rådgivningstilbud
- Oplyse befolkningen om ansvaret for at underrette, hvis man har mistanke om vold mod et barn
- Oplyse fagfolk om børns tegn og reaktioner på, at de udsættes for vold, den skærpede underretningspligt og at gøre op med berøringsangsten på området
- Oplyse børn og unge om forbuddet mod vold, deres rettigheder og muligheder for hjælp, hvis de udsættes for vold eller er vidne til det.
Vold mod børn er en kompleks problemstilling, hvor mange aktører er involveret. Det kræver en indsats på forskellige niveauer og til forskellige målgrupper for at forebygge volden. Den landsdækkende kampagne tager fat i tabuiseringen af vold mod børn hos de tre målgrupper - forældre, fagfolk samt børn og unge.
Som en del af kampagnen udbydes bl.a. netværksmøder for fagfolk og heldagsseminarer målrettet lærere om, hvordan man forebygger og opsporer vold mod børn.
Kampagnen Vores Ansvar 2011 er udarbejdet i samarbejde med:
Socialstyrelsen, SISO – Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn
Baggrund for kampagnen
Baggrunden for kampagnen er en række rapporter fra SFI, som konkluderer, at en bekymrende stor del af børn og unge stadig er udsat for vold, og at der ikke gribes tilstrækkeligt ind.
Den senere tids sager i medierne om mishandling og omsorgssvigt af børn understreger desuden, at der er behov for at oplyse om at vold er forbudt og hvordan man kan forebygge og stoppe vold.
SFI-rapporten viser, at ca. hvert 20. barn i en årgang (5,6%) bliver udsat for fysisk mishandling i hjemmet. Det er dog kun hver femte af disse børn eller omkring 1% af årgangen, der i løbet af barndommen bliver opdaget af kommunen.
Endnu færre, 0,12%, får stillet diagnosen ’batteredchildsyndrome’ (dvs. fysisk mishandling) i forbindelse med en hospitalsbehandling. Samme mønster ser man for andre typer af børnemishandling, som f.eks. psykisk mishandling, vanrøgt eller seksuelle overgreb fra forældre, stedforældre eller andre indenfor familien.
Man må derfor regne med, at en væsentlig del af de børn og unge, der udsættes for fysisk, psykisk eller seksuel mishandling, ikke bliver opdaget af hverken de sociale myndigheder eller sundhedsvæsenet.
