login
Ældre
Udsatte
Handicap
Børn & Unge

PMT-O

Tegning af Far, mor og børnParent Management Training - Oregon (PMT-O) bruges til familier med børn fra 3 til 12 år med begyndende eller udtalte adfærdsproblemer.

Metoden tager udgangspunkt i barnets situation, og bygger på en aktiv involvering af forældrene. Målet er at ændre adfærdsmønstre og fremme den positive kommunikation, således at man stopper den negative udvikling i familien og reducerer adfærdsproblemerne. Dette gør man ved at give forældrene træning i bl.a. kommunikation med barnet, positiv involvering og opmuntring af barnet, problemløsning i familien og grænsesætning over for barnet.

PMT-O er evidensbaseret og blandt de første familiebehandlingsmetoder i Danmark, som indføres og afprøves på grundlag af systematisk dataindsamling og forskning.

På nuværende tidspunkt understøtter Servicestyrelsen implementeringen af PMT-O i Aalborg, Århus, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Guldborgsund, Lolland, Slagelse, Roskilde, Struer, Gribskov, Hjørring, Fakse, Sorø, og Hillerød kommuner samt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling på OUH og i to private organisationer: Familieplejen i Fredensborg og CESA (Center for Socialt Arbejde) på Fyn. Herefter fortsætter Servicestyrelsen med at forankre PMT-O i Danmark - bl.a. ved at udbyde nye PMT-O uddannnelseshold løbende.

Næste hold på PMT-O uddannelsen starter august 2010.


Siden er sidst opdateret 9-3-2010
Børn & ungeenheden
Nyheder
03-03-2010
Tidlig indsats giver bedre trivsel
Nye metoder gør en stor forskel for både børns og forældres trivsel
Læs mere
22-02-2010
Servicestyrelsen har brug for din hjælp!
Er du kommunal sagsbehandler inden for børn og unge-området, så vil vi meget gerne blive klogere på dig.
Læs mere
22-02-2010
Temadag om familieprogrammer i det syd- og sønderjyske
49 % af landets kommuner bruger familieprogrammer, og nu skal Syd- og Sønderjylland på landkortet
Læs mere
18-02-2010
Ny masteruddannelse på børn- og ungeområdet
Fra efteråret 2010 udbydes ny uddannelse på Aalborg Universitet
Læs mere
Se alle nyheder
Tilmeld nyhedsbrev
Aktuelle puljer og udbudKurser, konferencer, seminarer m.m.